Banko starter tirsdag 31. oktober

Banko_Viuf_Huset_200pxSå er der snart banko i Viuf Medborgerhus igen. Vi starter tirsdag den 31. oktober kl. 19.00 med masser af gode præmier og Amerikansk lotteri.

Vi har tidligere meldt ud at banko lå på forskellige ugedage, men har valgt at gå tilbage til at det kun ligger om tirsdagen, for at holde fast i traditionen – for det er ikke altid man skal ændre på noget der fungerer. Det foregår derfor, som sædvanlig tirsdag aften kl. 19.00, på følgende datoer:

Tirsdag d. 31. oktober
Tirsdag d. 14. november
Tirsdag d.   5. december (julebanko)

Sæt allerede nu kryds i kalenderen – Vel mødt til en hyggelig aften.

Damefrokost – Lørdag 28. oktober

Viuf Medborgerforening inviterer alle damer i Viuf, Almind, Dons og omegn til Damefrokost den sidste weekend i oktober. Afsæt allerede nu dagen og inviter gerne naboer og veninder med. Begivenheden opdateres løbende på Facebook. Billetterne kan købes i Brugsen i Almind, og der er et begrænset antal. Vi glæder os til en fanatstisk frokost i dejlig selskab.

Klik her for at se plakat.

Bagagerumsmarked

I forbindelse med sommerfesten, der starter lørdag den 19.  august kl. 14, er alle små og store krejlere velkomne til at rydde garagen og sælge det på pladsen.

Kig forbi til bagagerumsmarked – måske gør du et fund 🙂

Sommerfest løb 2017

Sommerfest LØB i Viuf – Lørdag 19. august kl. 14.15
Så er det atter tid til at lufte løbeskoene i Viuf. Kom og deltag i det årlige Sommerfest-LØB hvor du kan vælge mellem distancerne 3,3 km, 6,6 km og 9,9 km.
Løbet starter fra sportspladsen bag Viuf Medborgerhus, og der er indskrivning fra kl. 13.30.
Alle kan deltage og der er præmier til både børn og voksne.
Startgebyr er 50 kr for voksne og 20 for børn.

Sommerfest i Viuf 18.-19. august

Sommerfest i Viuf 2017Kom til Sommerfest på plænen bag Medborgerhuset i Viuf.

Fredag den 18. august
Sommerfesten starter fredag kl. 19-22 med disco for unge i 2.-6. klasse. Der bliver høj musik og laserlys i røg og damp.

Lørdag den 19. august
Lørdagen starter med et sommerfestløb kl. 14 (indskrivning til løbet starter en halv time før).

Årets tema er “Store legedag” hvor det handler om at dyste mod hinanden som hold i forskellige Challenges.
Det bliver spændende at se hvilke udfordringer holdene skal igennem. Tilmeld dit eget Team Olfert, eller kom og hep på din nabo.

Sommerfesten inviterer alle små og store krejlere til  bagagerumsmarked i Viuf. Hvis du har noget spændende at sælge så tag det med, ellers kig forbi for at gøre et kup.

Tag hele familien med til fællesspisning i teltet om aftenen. Der serveres en lækker buffet med noget for både børn og voksne – og så til en yderst favorabel pris.

Vi ses på plænen 2017

Se hele sommerfest folderen

Sankt Hans bål – et nyt sted

Sankt Hans i Viuf 2017Bålfest i Viuf den 23. juni.
KL. 17.00 er der snobrød for børn.
kl. 19.00 er der fællessang og bål.

I år er bålet flyttet fra Birketing søen og hen på hjørnet af Kærgårdsvej/Stationsvej på en mark lige vest for byen. Flytningen skyldes at den gamle bålplads er blevet til nye byggegrunde i Viuf Vesterby.

Fra klokken 17 er der gratis snobrød for børn.
Klokken er 19 synger vi fællessang, hvorefter bålet tændes.

Der kan kan købes pølser, øl og vand.
Senere på aftenen inviteres alle til at besøge Aktivitetscenter Svinget, hvor der kan købes kaffe og kager.

Vel mødt til en hyggelig aften. Vi har bestilt godt vejr.

Se plakat i stor størrelse.

Referat fra generalforsamling

Generalforsamlingen i Viuf Medborgerforening blev afholdt den 14. marts 2017 og du kan læse referatet fra generalforsamlingen her.

De nye medlemmer der blev valgt ind i bestyrelsen er:
Jonas kragh Jespersen, Charlotte Nielsen og Hella Bossen Poulsen.
Den nye bestyrelse er nu konstitueret – klik her for at se fordelingen af posterne.

På generalforsamlingen holdt formanden sin årlige beretning og kassereren fremlagde regnskab.

Efterfølgende kunne Anita Baagøe fortælle at indsamlingen til hjertestarteren nu var overstået og at der var taget skridt til at få den indkøbt. Den bliver placeret i forbindelse med Medborgerhuset, hvor der er offentlig adgang til den. Se præsentationen.

Henrik Lindholm fra Nej tak til Grusgrav gav et tilbageblik på den lange arbejdsproces det havde været at kæmpe imod de planlagte grusgrave.

Aftenen sluttede af med rødvin og ost og en hyggelig snak.

Generalforsamling tirsdag 14. marts kl. 19.00

Generalforsamling i Viuf Medborgerforenning 2017Viuf Medborgerforening inviterer til ordinær Generalforsamling tirsdag den 14. marts kl. 19.00 i Viuf Medborgerhus, hvor foreningen er vært ved et lille traktement med ost og rødvin. Alle er velkomne.

Ud over valg til bestyrelsen og årets regnskab, byder generalforsamling også på mulighed for at debattere og komme med input til foreningens arbejde.

Grusgrav – Hvad nu?
Vi har inviteret “Grusgrav-Nej-Tak” gruppen til at komme og fortælle om den aktuelle situation og hvilke muligheder vi har for at påvirke den.

Generalforsamling ifølge vedtægterne, som du finder på www.viuf.info.

Se hele invitationsfolderen til Generalforsamlingen her.

Ølsmagning – Fredag 31. marts

Ølsmagning i Viuf 2017Ølsmagning i Viuf holder flyttedag. I stedet for at vente helt til efteråret, kan du allerede nu komme til pilsnertræf her i foråret, hvor du alligevel ikke har noget fornuftigt at tage dig til. Medborgerhuset slår dørene op fredag den 31. marts til  en underholdende aften med lækker mad, humle, hygge, højt skum og en masse ølfakta ved Torben Mathews.

Aftenen starter kl. 18.30 med en lækker buffet hvorefter vi skal smage på en række spændende øl og høre om deres oprindelse. I baren sælges specialøl, så du ikke risikerer at dehydrere undervejs.

BILLETSALG:  Dagli’ Brugsen, Almind.
Prisen er 250,- kr og inkluderer foredrag, ølsmagning og lækker buffet.

BORDBESTILLING: Er I flere der gerne vil sidde sammen kan I bestille bord på tlf. 2033 7052 eller via email til: mail@viuf.info

Se Ølsmagning poster i stor størrelse.