Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Damefrokost – Lørdag 28. oktober

Viuf Medborgerforening inviterer alle damer i Viuf, Almind, Dons og omegn til Damefrokost den sidste weekend i oktober. Afsæt allerede nu dagen og inviter gerne naboer og veninder med. Begivenheden opdateres løbende på Facebook. Billetterne kan købes i Brugsen i Almind, og der er et begrænset antal. Vi glæder os til en fanatstisk frokost i dejlig selskab.

Klik her for at se plakat.

Bagagerumsmarked

I forbindelse med sommerfesten, der starter lørdag den 19.  august kl. 14, er alle små og store krejlere velkomne til at rydde garagen og sælge det på pladsen.

Kig forbi til bagagerumsmarked – måske gør du et fund 🙂

Sommerfest løb 2017

Sommerfest LØB i Viuf – Lørdag 19. august kl. 14.15
Så er det atter tid til at lufte løbeskoene i Viuf. Kom og deltag i det årlige Sommerfest-LØB hvor du kan vælge mellem distancerne 3,3 km, 6,6 km og 9,9 km.
Løbet starter fra sportspladsen bag Viuf Medborgerhus, og der er indskrivning fra kl. 13.30.
Alle kan deltage og der er præmier til både børn og voksne.
Startgebyr er 50 kr for voksne og 20 for børn.

Sommerfest i Viuf 18.-19. august

Sommerfest i Viuf 2017Kom til Sommerfest på plænen bag Medborgerhuset i Viuf.

Fredag den 18. august
Sommerfesten starter fredag kl. 19-22 med disco for unge i 2.-6. klasse. Der bliver høj musik og laserlys i røg og damp.

Lørdag den 19. august
Lørdagen starter med et sommerfestløb kl. 14 (indskrivning til løbet starter en halv time før).

Årets tema er “Store legedag” hvor det handler om at dyste mod hinanden som hold i forskellige Challenges.
Det bliver spændende at se hvilke udfordringer holdene skal igennem. Tilmeld dit eget Team Olfert, eller kom og hep på din nabo.

Sommerfesten inviterer alle små og store krejlere til  bagagerumsmarked i Viuf. Hvis du har noget spændende at sælge så tag det med, ellers kig forbi for at gøre et kup.

Tag hele familien med til fællesspisning i teltet om aftenen. Der serveres en lækker buffet med noget for både børn og voksne – og så til en yderst favorabel pris.

Vi ses på plænen 2017

Se hele sommerfest folderen

Sankt Hans bål – et nyt sted

Sankt Hans i Viuf 2017Bålfest i Viuf den 23. juni.
KL. 17.00 er der snobrød for børn.
kl. 19.00 er der fællessang og bål.

I år er bålet flyttet fra Birketing søen og hen på hjørnet af Kærgårdsvej/Stationsvej på en mark lige vest for byen. Flytningen skyldes at den gamle bålplads er blevet til nye byggegrunde i Viuf Vesterby.

Fra klokken 17 er der gratis snobrød for børn.
Klokken er 19 synger vi fællessang, hvorefter bålet tændes.

Der kan kan købes pølser, øl og vand.
Senere på aftenen inviteres alle til at besøge Aktivitetscenter Svinget, hvor der kan købes kaffe og kager.

Vel mødt til en hyggelig aften. Vi har bestilt godt vejr.

Se plakat i stor størrelse.

Ølsmagning – Fredag 21. oktober

Ølsmagning i Viuf 2016Så er det atter tid til ølsmagning og lækker mad i Viuf Medborgerhus. Kom til en underholdende aften med lækker mad, humle, hygge, højt skum og en masse ølfakta ved Torben Mathews.

Aftenen starter kl. 18.30 med en lækker buffet hvorefter vi skal smage på en række spændende øl og høre om deres oprindelse. I baren sælges specialøl, så du ikke risikerer at dehydrere undervejs.

BILLETSALG:  Dagli’ Brugsen, Almind.
Prisen er 250,- kr og inkluderer ølsmagning og lækker buffet.

BORDBESTILLING: Er I flere der gerne vil sidde sammen kan I bestille bord via SMS til tlf. 2033 7052 eller via email til: mail@viuf.info

Se Ølsmagning poster i stor størrelse.

Sommerfest løb 2016

Loeb_Poster_2015_250pxSommerfest LØB i Viuf – Lørdag 13. august kl. 14.15
Så er det atter tid til at lufte løbeskoene i Viuf. Kom og deltag i det årlige Sommerfest-LØB hvor du kan vælge mellem distancerne 3,3 km, 6,6 km og 9,9 km.
Løbet starter fra sportspladsen bag Viuf Medborgerhus, og der er indskrivning fra kl. 13.30.
Alle kan deltage og der er præmier til både børn og voksne.
Startgebyr er 50 kr for voksne og 20 for børn.

BØRNE DISCO i Viuf – fredag 12. august kl.19-22

Boernedisco_2015_250pxSommerfesten i Viuf starter fredag aften på plænen bag Medborgerhuset, hvor der er disco for de unge i 2.-6. klasse. Ballet åbner kl. 19.00 og slutter klokken 22.00.

Der bliver igen i år budt på høj musik, laserlys, limbodans og røg og damp. Der bliver også konkurrencer med præmier. Sæt straks kryds i kalenderen og tag dine venner og veninder med til fest for de seje.

Sommerfest i Viuf 12.-13. august

Sommerfest_Viuf_2016_200pxKom til Sommerfest på plænen bag Medborgerhuset i Viuf. Der er gratis adgang.

Sommerfesten starter fredag kl. 19-22 med ungdomsdisco for unge i 2.-6. klasse. Der bliver høj musik og laserlys i røg og damp.
Lørdagen starter med et sommerfestløb kl. 14 (indskrivning til løbet starter en halv time før). Om eftermiddagen udstiller VW-klubben KGB (Kolding Gear Boxers) deres flotte biler på pladsen. Kom og få en snak med de entusiastiske ejere.
Har du selv benzin i blodet så medbring din fineste havetraktor og vær med i konkurrencer i duelighedskørsel og ringridning.
Alle små og store krejlere er velkomne til at rydde garagen og sælge det på kræmmermarked på pladsen.
Har du en super lagkage, så tag den med og deltag i konkurrencen til sommerfesten. Vi gør plads til den på kagebordet, og selvom du ikke vinder, så har du i hvert fald givet en masse besøgende en dejlig oplevelse til kaffen.

Alle er inviteret til fælles spisning i teltet om aftenen, hvor du selv tager noget velhængt kød med og smider på grillen. Som tilbehør kan du købe noget spændende sponsor-salat. Meld iøvrigt ind på Facebook hvis du vil sponsorere en salat til fællesspisningen. Gider du ikke stå for madlavningen, kan du i stedet forkæle dig selv med en pulled-pork-burger eller en lækker ringriderpølse eller to. Uanset hvad, så bestemmer du selv menuen. Vi sørger for tændt grill til fri afbenyttelse. 

Om aftenen kan du nyde en fadbamse eller to til lyden af de gode gamle hits fra 70’erne og 80’erne.
Skulle du få brug for kontanter undervejs, så tager vi imod MobilePay på pladsen.

Vi ses på plænen 2016

Se hele Sommerfest folderen

Sankt Hans bål ved Birketing søen

Sankt Hans 2016Bålfest ved Birketing søen den 23. juni.
KL. 17.00 er der snobrød for børn.
kl. 19.00 er der fællessang og bål.

Snobrød for børn er gratis.
Når klokken er 19 synger vi fællessang, hvorefter bålet tændes.
Der er nem aftensmad for alle – Frederiks pølsevogn kommer på pladsen, hvor der kan købes pølser, øl og vand.  
Senere på aftenen inviteres alle til at besøge Aktivitetscenter Svinget, hvor der kan købes kaffe og kager.

Vel mødt til en hyggelig aften.

Se plakat i stor størrelse.