Kategoriarkiv: Viuf

Generalforsamling den 5. marts

Viuf Medborgerforening afholder ordinær general-forsamling d. 5. marts i Viuf Medborgerhus.

Alle er velkomne, og foreningen byder på ost og rødvin. Mød op til en hyggelig aften, og gør din indflydelse gældende.

Sti projekt i Kolding
Et af de nye spændende projekter er at få lavet optegnelser over alle de stier, skovveje, markveje og mindre asfaltveje, der tilsammen kan give et overblik over hvilke muligheder der er for at lave forskellige ruter i vores dejlige natur.
Vi har derfor til generalforsamlingen inviteret Bitten Jensen fra Almind, som er tovholder i Kolding Kommunes Landsbyforum’s stiudvalg. Bitten vil fortælle om erfaringer fra andre landsbyer, hvor tilsvarende projekter har været i gang og hvordan man kan udbygge og udvikle stiruter rundt i naturen.

 Kom med i bestyrelse eller udvalg
På generalforsamlingen skal der vælges nye medlemmer til bestyrelsen. Ved at deltage i bestyrelse eller udvalg lærer du nye mennesker at kende og du kommer til at arbejde med det der interesserer dig. Og så får du indflydelse på hvad der sker i din by – både lokalt og kommunalt.

Læs mere om Generalforsamlingen.

Sommerfest i Viuf

Traditionen tro inviterer Medborgerforeningen atter en gang til ‘hyggelig havefest’ på plænen bag Huset.
Som noget nyt starter festen allerede fredag aften med diskotek for de unge, og fortsætter lørdag med aktiviteter og underholdning for både ung og gammel.

Deltag i Sommerfest løbet eller i gadefodbold. Kom og se opvisning med Western Roses Linedancers, og kom med til fællesspisning i teltet om aftenen.

Vi ses på pladsen!

Se hele Sommerfest programmet her

Erling Rasmussens båltale

Årets taler til Sankt Hans var lokalpolitiker Erling Rasmussen, og hvis du ikke fik hørt det hele, kommer talen her i sin fulde ordlyd:

Skt. Hans tale i Viuf 2012.
Tak for invitationen til at komme at holde talen ved bålet.
Og som jeg forstår det er det et fællesarrangement, hvor Grundejerforeningen Birketing, Aktivitetshuset Svinget og Viuf Medborgerforening står for. Tak til jer alle 3.
Læs resten

Sankt Hans bål i Viuf

Kom til bålfest ved Birketing søen den 23. juni.
Bålet tændes kl. 19.30, med båltale af lokalpolitiker Erling Rasmussen.
Børnene kan bage snobrød (gratis), og der er grillpølser, øl og vand til små priser.
Senere på aftenen inviteres alle til at besøge Aktivitetscenter Svinget, hvor der kan købes kaffe og kager.
Vel mødt til en hyggelig aften.

Arrangører:
Viuf Medborgerforening
Aktivitetscenter Svinget
Grundejerforeningen Birketing/Buhlsvej

Velkommen til Viuf’s nye hjemmeside

Viuf Medborgerforening er stolte af at kunne præsentere en ny og frisk hjemmeside. Det er ikke kun information fra foreningen til Medborgerne, men et samlingspunkt, hvor alle borgere aktivt kan deltage med debat og indlæg. Det gælder både borgere, erhverv og foreninger.
Udover det nye udseende har hjemmesiden også skiftet adresse fra det lange VIUFMEDBORGERFORENING.dk, til det kortere og mere sigende www.VIUF.INFO

Medborgerforeningen er også aktiv på Facebook, så du kan holde dig løbende orienteret om hvad der sker i Viuf.  Gå til    nu, og klik på   .