Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Damefrokost i Viuf – Lørdag 31. oktober

Damefrokost i Viuf 2015Damefrokost i Viuf 2015Så er billetsalget til årets Damefrokost startet i Dagli’ Brugsen, Almind – og alle søde, dejlige og friske piger i Viuf, Almind og omegn er hermed inviteret til funny frokost i Viuf Medborgerhus.

Der er dømt pigesjov, skæg og ballade, så husk at invitere alle de veninder, tøser og naboer du kender som trænger til at komme ud og blive luftet. Tag en friaften hvor du lader gemalen blive hjemme og passe hund, børn og svigermor imens.

Frokosten starter kl. 13.30 med velkomstdrink og rigtig lækker buffet, og fortsætter indtil gæsterne “bliver trætte”.

Baren byder på en lang række eksotiske drinks, tilberedt af vakse mandlige bartendere, og løber du tør for kolde kontanter kan du betale med MobilePay i baren.

Huset er pyntet op til Halloween, og alle damer opfordres naturligvis til at komme med højt humør og fantasifulde udklædninger. Der bliver konkurrencer undervejs og DJ’en sørger for fællessang og super musik, du ikke kan sidde stille til. Der er også præmier på højkant på både indgangsbillet og bedste udklædning.

BILLETTER: Billetter kan købes NU i Dagli’ Brugsen, Almind (OBS! Billetsalg slutter tirsdag 27. oktober). Prisen er 250,- kr og inkluderer velkomstdrink og lækker buffet.

BORDBESTILLING: Er I flere der gerne vil sidde sammen kan I bestille bord via SMS  til tlf. 2033 7052 eller via email til:  mail@viuf.info

Se Damefrokost poster i stor størrelse.

Sommerfest løb 2015

Loeb_Poster_2015_250pxSommerfest LØB i Viuf – Lørdag 15. august kl. 14.15
Så er det atter tid til at lufte løbeskoene i Viuf. Kom og deltag i det årlige Sommerfest-LØB hvor du kan vælge mellem distancerne 3,3 km, 6,6 km og 9,9 km.
Løbet starter fra sportspladsen bag Viuf Medborgerhus, og der er indskrivning fra kl. 13.30.
Alle kan deltage og der er præmier til både børn og voksne.
Startgebyr er 50 kr for voksne og 20 for børn.

BØRNE DISCO i Viuf – fredag 14. august kl.19-22

Boernedisco_2015_250pxSommerfesten i Viuf starter fredag aften på plænen bag Medborgerhuset, hvor der er disco for de unge i 2.-6. klasse. Ballet åbner kl. 19.00 og slutter klokken 22.00.

Der bliver igen i år budt på høj musik, laserlys, limbodans og røg og damp. Der bliver også konkurrencer med præmier. Sæt straks kryds i kalenderen og tag dine venner og veninder med til fest for de seje.

Sommerfest i Viuf – 14.-15. august

Sommerfest i Viuf - 2015Så er der atter sommerfest i Viuf. Det er Viuf Medborgerforening der arrangerer og der er GRATIS ADGANG FOR ALLE – uanset om du er medlem eller ej.

Byens ungdom åbner ballet fredag aften med deres helt egen ungdomsdisco med høj musik og laserlys i røg og damp. Om lørdagen er det så alle os andres tur. Er du til motion kan du starte dagen med et sommerfest-løb, og senere deltage i en rundbold-turnering.
Er du knap så motionistisk anlagt kan du i stedet hoppe på din havetraktor og dyste i duelighedskørsel og ringridning. Eller du kan deltage i fællesspisningen og bagefter nyde en fadbamse til lyden af live musik i teltet. Vi har i år hyret guitaristen Monika Bigum til at underholde med lækker musik i teltet om aftenen.
Alle små og store krejlere er velkomne til at rydde garagen og sælge det på pladsen.
Har du en hemmelig opskrift på en super lagkage, så fortæl os på vores Facebook side at du har tænkt dig at dukke op med en kage – så gør vi plads til den på kagebordet. Og selvom du måske ikke vinder, så har du i hvert fald givet en masse besøgende en dejlig oplevelse til kaffen.

Alle er inviteret til fælles spisning i teltet om aftenen, og du er velkommen til at tage noget grill-selv kød med til grillen, hvor du så kan købe lækker salat til. På pladsen kan du købe grillpølser, kartoffelsalat, og som noget helt nyt, fantastiske burgere med coleslaw og pulled pork. Der er ikke et øje tørt!!!  Uanset hvad, så bestemmer du selv menuen.  Vi sørger for tændt grill til fri afbenyttelse.

Skulle du få brug for kontanter undervejs, så tager vi imod MobilePay på pladsen.

Vi ses på plænen 2015

Se hele programmet for Sommerfesten her.

 

Sankt Hans bål ved Birketing søen 2015

Sankt_Hans_2015_200pxKom til bålfest ved Birketing søen den 23. juni.
KL. 17.00 er der snobrød for børn.
kl. 19.00 er der fællessang og bål.

Snobrød for børn er gratis. Der er ingen båltale i år, som i stedet erstattes af fællessang kl. 19.00, hvorefter bålet tændes.
I år er der arrangeret nem aftensmad for alle. Frederiks pølsevogn kommer på pladsen, hvor der kan pølser, øl og vand.
Senere på aftenen inviteres alle til at besøge Aktivitetscenter Svinget, hvor der kan købes kaffe og kager.

Vel mødt til en hyggelig aften.

Se plakat i stor størrelse.

Ny bestyrelse klar til at fortsætte arbejdet

Efter veloverstået generalforsámling er den nye bestyrelse nu konstitueret. Henrik Lindholm, Jette Klint og Sanne Alstrup ønskede ikke genvalg, og som erstatning for dem blev Anita Baagø, Elisa Theil og Troels Larsen valgt ind.

Den nye bestyrelse har nu haft tid til at konstituere sig selv, og ny formand blev Jens Lassen. Klik her for at se en oversigt over hele bestyrelsen.

Du kan også læse referat fra generalforsamling, samt læse formandens beretning og se årets regnskab.

Generalforsamling tirsdag 10. marts kl. 19.00

Generalforsamling_2015Viuf Medborgerforening inviterer til ordinær Generalforsamling tirsdag den 10. marts kl. 19.00 i Medborgerhuset, hvor foreningen er vært ved et lille traktement med ost og rødvin. Alle der har lyst til at være med er velkomne.

Kom og hør om de projekter din medborgerforening arbejder med, og om hvordan året er gået i Viuf. Ud over valg til bestyrelsen og årets regnskab, byder generalforsamling også på rig mulighed for at debattere og komme med input til kommende tiltag og aktiviteter.

Vi har til generalforsamlingen inviteret Knud Erik Langhoff fra Kolding Kommune, der holder et indlæg om kommunens visioner og prioriteringer af anlæg og vedligehold inden for vej og park området.

På generalforsamlingen vil vi også præsentere projekt ”Viuf Aktivitetspark”, som er et idéoplæg til hvordan området omkring den gamle sportsplads ved Medborgerhuset kan få et helt nyt liv, til gavn for byens borgere.

Som altid er der bestyrelsesmedlemmer på valg, så du har nu mulighed for at komme med på holdet. Ved at deltage i arbejdet lærer du nye mennesker at kende og du får indflydelse på hvad der sker i din by – både lokalt og kommunalt.

Generalforsamling ifølge vedtægterne, som du finder på www.viuf.info. Vi ses den 10. marts kl. 19.00 i Viuf Medborgerhus.

Se hele invitationsfolderen til Generalforsamlingen her.